HeLa

  • Torsdag, 20. april 2017 - 19:00 til 21:00
  • SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale U46
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2015, 2016
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Onsdag, 12. april 2017 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Sundhedsvidenskabeligt foredrag, hvor du bliver klogere på kræftforskning set i et etisk og samfundsmæssigt perspektiv.

HeLa: Kræften og kvinden der ændrede verden

v/Ph.d og Postdoc. Pernille Lund Hansen, Institut for Molekylær Medicin, SDU

Nogle gange er det de mest usandsynlige mennesker der bliver helte. Og nogen gange sker det ganske ufrivilligt. I 1951 døde en fattig sort tobaksarbejderske af livmoderhalskræft. Hun efterlod sig en familie, men også kræftceller fra hendes livmoderhals, som en læge uden hendes vidende havde taget ud af kroppen på hende.

Henrietta Lacks celler blev de første menneskelige celler som forskere kunne dyrke uden for kroppen, og medførte derved en revolution i vores viden om celler og kroppen, og om kræft. HeLa, som cellerne hedder, har været i rummet. Den samlede masse af celler dyrket i laboratorier verden over, er langt højere end massen af Henrietta da hun var i live. Forskning i HeLa har betydet banebrydende resultater, været til grund for 2 Nobel priser, ca. 11.000 patenter og over 60.000 videnskabelige artikler. Viden skaffet på baggrund af cellerne har reddet utallige menneskeliv. Men cellerne er også kontroversielle. For ud over at Henrietta og hendes familie ikke blev spurgt om tilladelse til at tage dem, fik de aldrig at vide at cellerne fandtes. Og mens en milliardindustri er bygget op omkring cellerne, lever familien stadig i dyb fattigdom.
 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end Akademiets deltagere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning.

FIND VEJ: Du finder lokale U46 nær Indgang F her! HUSK at registrere dig hvis du er i bil og parkerer ved SDU - se kort over parkeringsforhold og parkeringsprocedure ved SDU Odense her!

AFVIKLER: Janne - tlf. 2128 0736 mail: janne@ungetalenter.dk, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere: 150
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk