Odense Universitetshospital

  • Onsdag, 26. april 2017 - 15:00 til 19:00
  • SDU på OUH, J. B. Winsløws Vej 19, 5000 Odense C, Lokale 19.06
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2015, 2016
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Fredag, 21. april 2017 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Sundhedsvidenskabeligt besøg på Odense Universitetshospital, hvor du kommer bag kulisserne på udvalgte afdelinger samt høre om og oplever videnskaben og praktikken bag medicinsk behandling af patienter. 

Odense Universitetshospital

v/Klinisk lektor Malene Grubbe Hildebrandt m.fl, SDU ved OUH

Vi besøger Odense Universitetshospital, hvor du får mulighed for at se to af fire afdelinger og møde personalet og forskere. De fire afdelinger*, som du har mulighed for at opleve er:

Stråleterapeutisk Afsnit* – her ser du udstyret, som bruges til moderne stråleterapi af cancer, hører om avanceret billedbehandling og dosimetri og møder strålefysikerne.

Nuklearmedicinsk Afdeling* – her oplever du isotoplaboratoriet og cyclotronen, hvor afdelingen fremstiller de kortlivede isotoper samt hører om PET-skanning og PET-CT-skanning. Du får mulighed for at møde afdelingens læger og radiokemikere.

Klinik for Molekylærbiologisk Behandling* – i daglig tale "stamcellelaboratoriet". Her oplever du et moderne forskningslaboratorium og møder de videnskabelige assistenter.

Gynækologisk Afdeling* – denne afdeling har højt specialiseret funktion indenfor behandling af gynækologiske kræftsygdomme. Her skal du besøge OUH’s robotcenter og forhåbentlig får du lov at besøge en af robotterne, der måske er i funktion på det tidspunkt.

Program:

Kl. 15.00 Velkomst v/ Institutleder, Professor Niels Marcussen og overlæge, lektor Malene G. Hildebrandt

Kl. 15.20 Inddeling i grupper og afgang til respektive afdelinger

Kl. 15.30 Rund- & undervisning på afdelingerne

  • Gruppe 1: Nuklearmedicinsk Afdeling, v/ bioanalytiker Kirsten Falch og overlæge, lektor, Malene Hildebrandt

Positron-emissions-tomografi (PET) - Positroner (e+) udnyttes til billeddannelse via sporstoffer, der består af sukker mærket med e+ emittere. PET afbilleder sygdomsaktivitet i celler med højt sukkerforbrug, som kræft- og inflammationsceller. En CT-skanning fusioneres med PET billederne for at få den anatomiske lokalisation af sukkermetabolismen med ind på billederne. Vi ser skannerne og kigger ind i laboratoriet, hvor radiofarmaka fremstilles. Eksempler på brug ved undersøgelse for kræft og inflammatoriske sygdomme.

  • Gruppe 2: Stråleterapeutisk afsnit, v/PhD-studerende Kasper Rørdam Jensen og Hospitalsfysiker Søren Nielsen Agergaard

Strålebehandling af kræft - vi hører om hvordan behandlingen planlægges og leveres, samt hvordan der på OUH arbejdes frem imod større tilpasning af strålebehandlingen til den enkelte patient

  • Gruppe 3: Klinik for molekylærbiologisk behandling – KMEB – v/videnskabelig assistent, cand. Scient Nicholas Ditzel

Denne afdeling udgør OUH’s stamcelle laboratorium. Stamceller kan reproduceres uendeligt og giver unikke muligheder i forhold til behandling – fx ved hjertelidelser. Vi ser, hvordan stamceller dyrkes i laboratoriet og nogle af de teknologier, der bruges i eksperimenter med stamceller.

  • Gruppe 4: Gynækologisk Afdeling, v/overlæge Algirdas Markauskas 

Gynækologisk afdeling har højt specialiseret funktion indenfor behandling af gynækologiske kræftsygdomme. Mange patienter kan opereres med såkaldt robotassisteret kikkertkirurgi. Vi skal besøge OUH’s robotcenter og forhåbentlig få lov at besøge en af robotterne der måske er i funktion på det tidspunkt. Forinden fortælles der kort om robotkirurgi.

Kl. 16.45 Alle grupper skifter plads

Kl. 17.00 Rund- & undervisning på afdelingerne

  • Gruppe 1: Stråleterapeutisk afsnit, v/PhD-studerende Kasper Rørdam Jensen og Hospitalsfysiker Søren Nielsen Agergaard
  • Gruppe 2: Nuklearmedicinsk Afdeling, v/ Bionanalytiker Kirsten Falch og overlæge, lektor, Malene Hildebrandt
  • Gruppe 3: Gynækologisk Afdeling, v/overlæge Algirdas Markauskas 
  • Gruppe 4: Klinik for molekylærbiologisk behandling – KMEB – v/videnskabelig assistent, cand. Scient Nicholas Ditzel

Kl. 18.15 Alle grupper går tilbage til Winsløwparken 19

Fra kl. 18.15 Opsamling og afrunding fra besøgene på de forskellige afdelinger

  • En repræsentant fra hver gruppe fortæller kort om oplevelsen på én afdeling, herefter kort diskussion i plenum
Kl. 19.00 Tak for i dag 
 

PRAKTIK: SDU giver kage ved ankomst og en sandwich under opsamlingen - så lad madpakken blive hjemme.

FIND VEJ: Du finder SDU ved OUH her! Du finder bygning 19 her! HUSK at registrere dig hvis du er i bil og parkerer ved SDU på OUH - se hvordan her.

AFVIKLER: Kira - tlf. 5383 6945, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere: 55
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk