Livestreaming: The making, keeping and losing of memory

  • Mandag, 1. maj 2017 - 19:00 til 21:00
  • Esbjerg, Faaborg, Kolding, Middelfart, Strellev, Strynø eller Ågård
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2015, 2016
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 20. marts 2017 - 11:00 - men du skal logge ind først.

Natural scientific lecture about how memories are fundamental to human life. We make them, keep some, and lose others. The internet is changing our everyday use of memory, but its loss (as in Alzheimer’s Disease) remains greatly feared.  How does it work?  And what can go wrong?

The making, keeping and losing of memory

v/professor Richard Morris, The University of Edinburgh

Richard Morris er belønnet med The Brain Prize 2016 da han har bidraget til afgørende viden om hvordan menneskehjernen bærer sig ad med at huske, lære og navigere. 

Dybt inde i midten af hjernen sidder hippocampus, to små områder formet som søheste. Hippocampus er hjernens indlæringsportal – det er den der gør at mennesket kan lagre informationer. 

Richard Morris har givet os ny viden om hvordan nervecellerne i hippocampus samarbejder, og har dermed givet grundlaget for at forstå hvordan mennesket bærer sig ad med at huske. Sløret er således løftet for hvordan hjernen kan ændre sig gennem erfaring, og gøre det muligt for os at lære nyt og at tilpasse os vores omgivelser. Forskningen har givet os bedre redskaber til at forstå alvorlige sygdomme som depression, epilepsi og stofafhængighed.  

Vi ved nu mere om hvordan forbindelserne mellem hjernecellerne i hippocampus – de såkaldte synapser – kan styrkes ved gentagen stimulation. Fænomenet kaldes langtidspotentiering da det kan fortsætte uendeligt. Forskerne har beskrevet mekanismerne bag fænomenet og har vist at det er langtidspotentieringen der er selve grundlaget for at kunne lære, huske og navigere i omgivelserne. 

Forskernes resultater viser at hjernen ikke er statisk, men plastisk – det vil sige at hjernen kan håndtere og tilpasse sig nye indtryk og hændelser. Plasticitet giver hjernen mulighed for at reorganisere sig efter en beskadigelse – som for eksempel efter en blodprop eller ved pludselig blindhed.   

Hør mere i DR’s radioprogram Hjernekassen fra juni 2016
 

PRAKTIK: Ønsker du at deltage i denne aktivitet, skal du ikke tilmelde dig her på siden. I stedet skal du møde op på et af livestreaming-stederne:

Esbjerg, Faaborg, Kolding, Middelfart, Strellev, Strynø eller Ågård

Du kan se detaljerne for livestreaming i de forskellige byer her!

Efter foredraget skal du skrive til kira@ungetalenter.dk, at du har været til foredraget, og det vil så blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Foredraget afholdes på letforståeligt engelsk

Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end Akademiets deltagere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra Akademiet til stede til disse livestreamings.

 

  • Antal deltagere:
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk