Seminar E1: Sundhed er noget man spiser, er det ikke?

  • Torsdag, 24. august 2017 - 16:00 til 20:00
  • Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2016
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Torsdag, 17. august 2017 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Efterårets første seminarer er en sammenhængende række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given faglighed. Du ser hvordan forskellige fagligheder udforskes og ny viden kan skabes.

Du deltager i to ud af ni fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Sundhed er noget man spiser, er det ikke?

v/Ph.d.-stud. & Eliteforsk Stipendiatmodtager Katrine Meldgaard Kjær, Institut for Kulturvidenskab, Syddansk Universitet

I dette fordybelsesseminar skal vi se nærmere på, hvordan man kan tilgå et emnet ‘sundhed’ fra en humanistisk vinkel. Sundhed er nemlig ikke kun noget, man kan studere i medicinske laboratorier – det er i høj grad også en kulturel praksis, som giver masser af stof til humanistisk analyse og –vidensskabelse. Derfor skal vi sammen se på, hvordan ‘sund’ ikke kun er noget man er, men noget man i hør grad gør – og hvorfor normerne for, hvordan man gør det rigtigt, i høj grad er viklet ind i kulturelle forestillinger om køn, klasse, og etnicitet/race. 

Vi tager udgangspunkt i et konkret emne, der umiddelbart er sundhedsfagligt, men som vi vil kigge på med humanistiske briller: slankekuren. Sammen skal vi se på, hvad vores udbredte ‘slankekultur’ handler om, og hvilke sociale og kulturelle fællesskaber, den udspringer fra og skaber. Vi skal også stille spørgsmålstegn ved, hvorfor den tykke krop er så udskældt pt., og hvad der egentligt er så fedt ved at detox’e. 

Seminar E 2016
  • Antal deltagere: 45
  • Lærer: JH
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk